Didde Dynesen
img-7

Autoristeret psykolog og medlem af Dansk Psykolog Forening.

Jeg har bred erfaring med psykoterapeutisk behandling, herunder behandling af stress, alvorlige sygdomsforløb, angst, depression, sorg, lavt selvværd og spiseforstyrrelser. Jeg har ligeledes erfaring med psykiatriske lidelser og arbejdet med pårørende. Et særligt interesseområde er arbejdet med børn, unge og familier, både individuelt og i gruppe. Jeg er uddannet i Cool Kids, et angstbehandlingsprogram for børn og deres forældre.

Derudover har jeg stor erfaring med traumer og PTSD. Jeg er uddannet i Eye Movement Desensitization & Reprocessing (EMDR), en terapeutisk metode, der anbefales af WHO, som en af de mest effektive behandlingsformer ved PTSD. Se evt. www.emdr.dk for yderligere oplysninger.
Sideløbende med arbejdet ved PresentiaPsykologerne er jeg ansat ved Center for Seksuelt Misbrugte – Behandlingssektion, hvor jeg arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Jeg lægger stor vægt på at skabe en god kontakt mellem os og det er afgørende, at du føler dig tryg og at vores tid sammen bliver brugt meningsfuldt. I mit arbejde er jeg åben og nysgerrig på hvad forskellige tilgange kan bidrage med i arbejdet med den enkelte, dog arbejder jeg ofte ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme, ligesom jeg er i gang med en 3årig efteruddannelse i psykodynamisk korttidsterapi (ISTDP).

Jeg kan kontaktes på tlf: 28342484, indtal gerne en besked, eller på mail didde@presentiapsykologerne.dk

Jeg modtager ikke lægehenvisning.

Privatlivspolitik